Et lille hyggeligt forsamlingshus
Slagballe Forsamlingshus ligger 4 km fra Brædstrup, og er et lille og charmerende samlingssted, perfekt til arrangementer under 100 deltagere. Forsamlingshuset ligger midt i den gamle stationsby Slagballe mellem Bryrup og Brædstrup, hvor jernbanen i dag er afløst af en cykelsti, også kaldet naturstien.
Udover private fester afholdes der også en del populære lokale begivenheder i Slagballe Forsamlingshus som eksempelvis Fastelavn, Skt. Hans, høstfest og andespil. Her mødes både gamle og nye naboer til hyggelige stunder og fællesskab.
Uanset om du planlægger at afholde bryllup, barnedåb, konfirmation eller bare en helt almindelig fødselsdag med hele familien samlet, er forsamlingshuset i Slagballe et ideelt valg. Slagballe Forsamlingshus er til dig, hvis du ønsker små og hyggelige rammer for din fest.
Er du vært for en fest derhjemme, men mangler du glas, tallerkener, borde eller stole? Vi har det, du behøver – og måske lidt mere til – som kan sikre, at din fest bliver en succes.
Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Leila, som står for vores udlejning på telefon 75 75 31 21, hvis du har spørgsmål vedr. leje af lokaler eller lignende.
Hvis du foretrækker at sende en mail, kan du sende dine spørgsmål ved at udfylde vores kontaktformular her på hjemmesiden.
Vi glæder os til at høre fra dig og håber vi kan hjælpe dig med at gøre din næste fest til noget særligt!